Regler

Regler for VM-spillet

VM-spillet gælder om at tippe på udfaldet af samtlige kampe i turneringen. Derudover kan man oprette og deltage i særskilte puljer; f.eks. en for arbejdskolleger, studiekammerater, venner, familie mv, så man kan dyste imod hinanden.

Vinderen er den, der i hver pulje, står med flest point, når alle kampe i turneringen er færdigspillede.

Deltagelse

Alle kan oprette en brugerprofil (=e-mail adresse) og dermed deltage i spillet. Det kræver blot, at man udfylder sit navn, e-mail adresse, kodeord samt den nation, man tror vinder VM - dette er for pointsystemet.

Såfremt login-informationer bliver glemt eller i fortryder valg af VM-vinder, kan i kontakte Andreas (andreaswendelbo@hotmail.com)

Puljer

Alle deltager gratis og automatisk i "Fællespuljen", hvor der er en vinderpræmie på 500 kr.

Derudover er det muligt at oprette separate puljer - og man kan vælge selv at oprette eller at deltage i en allerede oprettet pulje.

Puljedeltagelse

Man kan fra puljeoversigten få overblikket over alle puljer og herfra tilmelde sig de enkelte puljer.

Spil

I løbet af turneringen vil man løbende kunne tippe udfaldet af de enkelte kampe. Det er muligt at spille op til en halv time før kampstart - og man kan først se andre brugeres gæt en halv time før kampstart også - dette for at der ikke skal gå for megen taktik i det. Herudover er dette en sikring imod enhver form for snyd, da alle kan se hvad alle har spillet inden kampen går i gang.

Det er altid resultatet efter ordinær tid der tæller, således tages mål der er scoret i ekstra tid og evt. straffesparkskonkurrence ikke i betragtning.

Efter hver færdigspillet kamp, vil resultatet blive opdateret og nye point vil blive tildelt de enkelte spillere, hvorefter en ny stilling, for hver pulje, vil være tilgængelig.

Pointsystem

Hver spiller kan optjene mellem 0-5 point efter hver færdigspillet kamp.

Derudover får man tildelt 20 point, hvis man gætter korrekt VM-vinder.